Velkommen til Gymnastik
Alle gymnastikhold træner i Toftegårdsskolens Gymnastiksal (indgang Tunøgade). Gymnastikafdelingen forsøger altid at tilbyde hold efter behov. Vi håber, at der er et hold, som kan passe til dig eller din familie.
Vintersæsonen starter uge 36 og slutter uge 12 med gymnastikopvisningen 24. marts 2012 i Toftegårdshallen.
Vi vil gerne kunne tilbyde sponsor-trøjer til årets opvisningshold, så evt. sponsorer er meget velkomne til at kontakte bestyrelsen for nærmere oplysninger.
Frivillige hjælpere til gymnastikopvisning, marked, halfest, garantfest m.m. er ligeledes meget velkomne til at henvende sig.
Gymnastikafdelingen i Jerslev er en meget gammel forening. Deltagerne kommer fra hele lokalområdet. På Engsmindesamlingen i Jerslev kan man købe hæfter med Gymnastikkens historie i Jerslev, Sterup og Kirkholt-Mylund.
Afdelingen blev i 2001 skænket en fane af Danmarkssamfundet. Det er tradition, at én af de unge instruktører med mangeårigt trofast virke i afdelingen bliver uddannet fanebærer og bærer fanen ved opvisningen. Årets fanebærer modtager inden udmarchen afdelingens Vandrepokal.
Har du idéer og spørgsmål eller savner du oplysninger på vores hjemmeside, så kontakt venligst bestyrelsen.
Venlig hilsen
Gymnastikinstruktørerne og JSI-Gymnastik
|