|
Jerslev-Sterup Idrætsforening
|
|
|
|
| |
Jerslevs sportslige samlingspunkt er Jerslev-Sterup Idrætsforening, der har aktiviteter året rundt. JSI har ca. 1000 medlemmer.
I foreningens regi dyrkes fodbold, håndbold, badminton, gymnastik, volleyball, svømning, fitness, spinning, judo og dans.
Af andre sommeraktiviteter kan nævnes petanque, parkour, cykling og løb.
Foreningen har et stort moderne klubhus på Anlægsvej 23, hvor der foruden omklædningsrum og andre nødvendige faciliteter, er et cafeteria med kiosk og et stort mødelokale. I tilknytning til klubhuset er der tre fodboldtræningsbaner, en opvisningsbane samt en streetbane, der benyttes flittigt af byens børn.
De indendørs aktiviteter foregår dels i SparV-Hallen med nyt fitnesscenter og spinningslokale samt sal med plads til gymnaster, trampoliner, springgrav, badmintonbaner og volleyballbaner, dels i Toftegårdsskolens hal og i svømmehallen i Brønderslev.
I tilknytning til Toftegårdsskolens hal og SparV-Hallen har JSI også et cafeteria med kiosk samt et mødelokale.
Vores nye aktiv er multiparken, som ligger i tæt tilknytning til skolen og SparV-hallen. Der er fantastisk kunstgræs fodboldbane og håndboldbane samt parkouranlæg og skateboardbane - der arbejdes kontinuerligt på nye faciliteter ved multiparken.
Den største begivenhed er det årlige Jerslev Marked. I 1977 tog JSI den gamle tradition op igen i forbindelse med den årlige sommerfest, markedet er stadig i JSI’s regi, og har i årenes løb vokset sig til et af Nordjyllands største. Overskuddet bruges til ungdomsarbejdet i foreningen. Alt arbejde i forbindelse med markedet udføres af frivillige hjælpere.
|
|
| | |
|
|
|