Jerslevs sportslige samlingspunkt er Jerslev Sterup Idrætsforening, der har aktiviteter året rundt.
I foreningens regi dyrkes fodbold, gymnastik, badminton, volleyball, svømning, spinning, judo, løb, stavgang, petanque, zumba og dans.
JSI har ca. 1000 medlemmer.
Ved stadion har JSI et stort moderne klubhus, hvor der foruden omklædningsrum og andre nødvendige faciliteter, er et velfungerende cafeteria og et stort mødelokale.
De indendørs aktiviteter foregår i Toftegårdsskolens gymnastiksal, i Toftegårdsskolens hal og i Brønderslev svømmehal. I hallen er der også et velfungerende cafeteria.
Derudover er den største begivenhed i årets løb dog Jerslev marked, som har vokset sig til et af Nordjyllands største. Jerslev marked er en vigtig indtægtskilde for JSI's aktiviteter.
|