Jerslev-Sterup Idrætsforening

DGI Rygtræning


Har du ondt i ryggen, knæene, nakken, skuldrene eller andet?
Det, er der rigtig mange, der har, og derfor har DGI udviklet et struktureret og testet træningsforløb.
I løbet af et 15 ugers forløb får du de bedste muligheder for at holde kroppen sund. Hovedingredienserne er muskeltræning, udstrækning og afspænding.
 
DGI Rygtræning er et skræddersyet tilbud til dig, hvor læge, kiropraktor, fysioterapeut eller ergoterapeut anbefaler supplerende træning. Og ja, det kan være svært at få lavet de øvelser, man får udstukket af fagfolk.
Tilbuddet er også til dig, som har små-ondt og gerne vil styrke din krop og forebygge skader.
I forløbet er stabilitets- og bevægelighedstræning omkring ryggen centrale fokusområder, samtidig med at vi styrker ryg og krop. Sociale aspekter, motivation og fastholdelse af træningsvaner vægtes ligeledes højt.
 
I træningsprogrammet er der afsat tid til dialog omkring de emner og udfordringer, der er relevante for dig.
Desuden er der indlagt test af balance og styrke 3 gange i forløbet.
 
Instruktøren er uddannet af fysioterapeuter til at varetage den målrettede og vedligeholdende træning af kropsstammen. Instruktøren er ikke uddannet behandler, men uddannet træningspartner.
 
Med DGI Rygtræning bliver du hjulpet til at udføre øvelserne rigtigt.
Pas godt på din krop - bliv mere fysisk velfungerende i hverdagen - og øg dit energiniveau.
Få en sund og stærk krop – prøv DGI Rygtræning.

 

SparV hallen, Sdr. Ringgade 83
Torsdag kl. 18.30 - 19.30
Dato, Periode 1: Uge 36-51 (Ferie i uge 42)
Dato, Periode 2: Uge 1-17 (Ferie uge 8+14)
Pris: 450kr
Max 20 deltagere på holdet.

DGI-certificeret instruktør Mie Sort, Tlf.: 28 67 10 20

Husk: at sætte flueben ved, at du vil modtage nyhedsbrev fra JSI Motion. Ellers modtager du ikke eventuelle aflysninger eller anden vigtig information fra holdet eller JSI Motion.
Husk: Giv instruktøren besked, hvis du ikke vil fotograferes, filmes eller at disse ikke må bruges på Facebook. 
Mie Sort
Periode 1
Periode 2

Hjertestarter JSI


Besøg vores side
Jerslev Sterup Idrætsforening | Anlægsvej 23 | 9740 Jerslev | CVR nr. 32231144